Information

CSL.LAN arrangeres af CSLOBBY.GG, hvor første udgave - CSL.alpha - blev afholdt d. 21. - 23. juli 2023 i Ribe med 20 inviterede deltagere. Anden udgave - CSL.beta - blev det første offentlig tilgængelig LAN, som blev afholdt d. 3. - 5. maj 2024 i Bredsten, med plads til 37 deltagere.

Næste LAN er: CSL.gamma - 25.-27. oktober 2024

Forhåndssalg af billetterne åbner for foreningens medlemmer d. 21. juli kl. 20.00. Meld dig ind her: https://forms.gle/LD7Qti5prCqRVisM7
Ønsker du ikke blive medlem så må du vente tålmodigt til d. 23. juli kl. 20.00, hvor tilmeldingen åbner for alle.

CSL.beta

Vores sponsorer

RS Netløsninger

Følgende deltagere har bidraget til præmier:
Laeborg, Kathemus, Isbjørnen, Razerdk, fakeN, CmdrFlemminng, Nora, h0iby, Ayoe, Friis

Find vej

Næste LAN finder sted i Bredsten Hallerne, beliggende udenfor Vejle.

Her holder vi til i den lille hal, som du nemt kan få adgang til via indgangen ved cafeteriet. Sørg for at parkere så alle biler har en chance for at komme ind og ud i løbet af weekenden.

Google Maps

Bredsten Hallerne

Skolevænget 7

7181 Bredsten

Find vej med Google Maps

I Bredsten finder du blandt andet Dagli' Brugsen, pizzaria og grillbar - alt i gå afstand fra hallen, så støt gerne op omkring lokal samfundet.

Faciliteter

Der vil være et dedikeret soverum, hvor der vil være ro fra kl. 22.00. Det er også tilladt at sove i selve hallen, med de støjgener dette må medføre.

Vi har adgang til basale faciliteter, så som baderum, toiletter og cafeteriet, men husk respekt for øvrige brugere af hallerne - primært brugere af fitness. Såfremt den store hal er ledig vil der være mulighed for at spille indendørs bold - husk dog dedikerede indendørs sportssko som IKKE smitter af! Mod betaling er det også muligt at benytte af fitness og paddeltennis.

Under netparty vil vi have adgang til 1000/100 mbit internet fra bbanet.dk.

Bordplan

Der vil blive plads til 40 deltagere i alt - inkl. pladser til crew og bestyrelsen.

Bordopsætning vil følge opsætningen fra CSL.beta og dermed være opstillet i et stort E. Op til eventet vil der blive åbnet for frit bordvalg, hvor du på forhånd kan reservere din plads, så du kan komme til at sidde sammen med dem du ønsker.

Huskelisten

  1. PC - husk diverse stik, så du ikke står og mangler fx. dit strømstik
  2. Skærm(e)
  3. Tastatur, mus og musemåtte
  4. Headset, mikrofon og oplader/kabel
  5. Stikdåse - med plads nok til dit eget udstyr
  6. Evt. kontorstol/gamerstol
  7. Oplader til din telefon - selvom du er sammen med 30 andre
  8. Toiletsager
  9. Noget at sove på/med: luftmadras/liggeunderlag/madras og sovepose/dyne/pude
  10. Sidst men ikke mindst, godt humør